Så blev der købt vinterjakker til pigerne (medens der stadig er en str. 134 i butikkerne).
På besøg hos svigerforældrene flasher prinsesserne så deres nyerhvervede jakker og hvad spotter mor her så? At de dersens alarmdimser stadig sidder i tøjet. Grrrrrrrrrr….
Bliver nødt til lige at sige det igen: Grrrrrrr… Nu har jeg fået afløb for noget af min irritation.
Min fridag i denne uge må bruges på at køre til Fields igen og venligt (det skal jeg virkelig tage mig i kraven for at kunne gøre på en venlig facon) bede butikspersonalet om at fjerne disse uønskede elementer fra to styks indkøbte frakker. Danke schön!
Nå men, når jeg nu skal vende det om, kan jeg glæde mig til at tage derud igen, helt uden påhæng. Så vil jeg i ro og mag kigge diverse butikker igennem. Især Neye, som jeg i dag kun kunne tilbringe ti tikkende minutter i . Neyebutikken skal bare “endevendes” når jeg nu kan komme igen. Herligt
