I fem dage har jeg forsaget de søde sager, deres gerninger og alt deres væsen.
I fem dage har jeg kæmpet en kamp mod sukkertrang, hovedpine og tvangstanker om at gå grassat i en plade chokolade (ja, det er da i mindste mådehold).
Og hvad sker der så? Jeg har haft en 11-timers lang arbejdsdag med en arbejdsopgave, der ikke syntes at have nogen ende – og på den lange cykeltur hjem, vandrer mit blik ind i hver eneste 7-eleven butik, jeg kommer forbi. Det var en gæv kamp.
Da jeg kommer hjem til kæresten, kigger han på mig med et smørret grin og siger, at han er faldet i – er gået helt amok i børnenes sliklager.
Først bliver jeg fortørnet, men så knækker min egen rygrad også – for kæresten har hidtil været en god moralsk opbakning for mig på det punkt.
Så ned med chokoladen! Men det lykkedes mig altså at nøjes med tre stykker.
Nu må jeg bare op på hesten igen, for jeg får det helt forkerte oktantal i mit brændstof, hvis jeg æder alt det slik.
Men hvorfor skal det egentlig være så svært at holde sig fra sukker? Og hvorfor er det så svært at spise gulerødder og kål?! Godt nok er jeg glad for grøntsager, men jeg fantaserer ikke ligefrem om dem.
